• Tinganes, Faroe Islands
• Tynwald Hill, Isle of Man
• Dingwall, Scotland
• Tingwall, Orkney
• Tingwall, Shetland
• Thingvellir National Park, Iceland
• Gulatinget, Norway © Knut Bry

Ting, oldnordisk þing, er de tidlige forsamlinger, man finder i hele Nordeuropa, et tegn på vores fælles nordiske kulturarv.

Man har kaldt dem for demokratiets vugge i Norden, fordi deres organisation er et tidligt forsøg på at indføre et folkestyre, der skulle sikre at stridigheder blev afgjort i et uvildigt forum i stedet for ved blodfejder og vold alene.

Systemets betydning og succes gjorde, at vikingerne tog det med sig fra Skandinavien til deres bosættelser i hele Nordeuropa. Vi kan identificere mange af disse nye bosættelser ved navne der begynder med thing, ting, ding eller fing. Eksempelvis kan nævnes Gulating (Norge), Tingwalla (Sverige), Thingvellir (Island), Tinganes (Færøerne), Thingwall (Shetland og Orkney), Dingwall (Skotland), Tynwald (Man) og Fingay Hill (England).

Når vikingerne og de første landnamsmænd fandt nyt land, tog de deres love og traditioner med hjemmefra. Politiske beslutninger blev truffet på tinget, lovene blev håndhævet, og konflikter blev løst. Proceduren blev overvåget af den lokale hersker og lovsigemanden (den lovkyndige, dommeren), hvis opgave det var at huske og recitere loven. På de ting vi kender som Alting, havde alle fri mænd stemmeret. Ved andre ting, Lagtingene, var det kongen og de lokale myndigheder, der i fællesskab fortolkede lovene.

Tinget var også samlingssted for religiøse handlinger, såvel som for handel og næring. Ved Thingvellir kan man stadig se rester af de boder eller hytter, hvor næringsdrivende kom for at handle med dem, der deltog i tingmøderne.

Tingsystemet, som de grundlagde omkring fællesskab og retssystem, genkender vi i vore dage. Flere tingsteder fungerer stadig. Den islandske rigsdag hedder endnu i dag Altinget, den norske rigsdag hedder Stortinget, og Færøerne har sit Lagting. Parlamentet på Man, også kaldet Tynwald, holder hvert år et midsommer tingmøde på Tynwald Hill.

I vore dage, med voksende internationalisering og globalisering, er tingenes historie en påmindelse om et ældgammelt behov for en solid lovgivende magt og en åben debat, og om betydningen af, at man prøver at løse konflikter uden at gribe til vold.