På klipperne yderst på Tinganes i Torshavn har færinger holdt ting i mere end tusind år.

I begyndelsen var tinget på Tinganes et alting, hvor alle frie mænd kunne møde på tinget for at forhandle og træffe beslutninger om fælles anliggender. Senere blev altinget et løgting (lovting), der blev ledet af løgmaður (lovsigemanden) og med deltagelse af repræsentanter fra hvert område i landet.

Tinget blev afholdt engang om året i sommerperioden, og blev med tiden afholdt i forbindelse med Ólavsøka (Olai), den 29. juli. Tingsamlingen fandt sted i det fri ude på Tinganes, med flyttede senere ind i et af de små huse på næsset.

Altinget var blevet til lagting, og efter 1274 indførtes love udstedt af den norske konge Magnus Logbøder, men man brugte fortsat særlige færøske love som dem, der er samlet i Seyðabrævið (Fårebrevet) 1298.

Mod slutningen af det 17. århundrede begyndte lagtinget at miste sin magt, og de kongelige embedsmænd fik stadig mere indflydelse. I 1816 blev lagtinget nedlagt, og Færøerne blev dansk amt, styret af en amtmand og hans embedsmænd. Lagtinget blev dog genoprettet i 1852, først som et rådgivende råd, men med voksende betydning, og i dag er det Færøernes lovgivende forsamling.

I dag har Lagmanden sit kontor i den yderste bygning på Tinganes. Husene ude på Tinganes er nogle af de ældste huse i Tórshavn, et fra middelalderen og andre fra det 17. og 18. århundrede, disse huse bruges i vore dage bl.a. til Lagmandens administration.

Der findes en  række helleristninger i klipperne yderst på Tinganes og omkring de yderste huse. Man formoder, at nogle af disse inskriptioner kan have forbindelse med tingstedet og dets aktiviteter.

Forårsting

Hovedtinget blev holdt i Tórshavn hver sommer, men Færøerne var delt ind i 6 distrikter: Suðuroy, Sandoy, Vágar, Streymoy, Eysturoy og Norðoyar (Nordøerne), og her afholdt man tingmøder om foråret, men der er en enkelt reference til et efterårsting. Navnene på de steder, hvor man mødtes indeholder ofte ting eller dóm (dom) som f.eks. i Tinghellan og Dómheyggjar.

Disse vårting var lokale domstole, og sager kunne bringes videre for altinget eller lagtinget. Det var dog ikke altid, at det skete, og adskillige domme, selv hvor dommen lød på korporlig afstraffelse, endda en enkelt dødsstraf, blev eksekveret på vårtinget. Steder, hvor straffen kunne udføres, fandtes derfor ved de fleste tingsteder.

I nogle bygder blev tinget holdt inden døre, men mundtlige overleveringer omtaler tingsamlinger fra ældre tid, der er blevet afholdt ude i fjeldet. I fire distrikter er der referencer til ældre tingsteder langt fra bebygget område, men nær vigtige stier mellem bygderne. På Suðuroy og Norðoyar ligger disse tingsteder langt oppe i fjeldet, mens de på Sandoy og Eysturoy findes på lavere strækninger. Ligesom hovedtinget i Tórshavn ligger midt i Færøerne, finder man disse forårsting midt i distriktet, der hvor man havde de bedste forbindelser mellem bygderne. Da man senere flyttede tinget til en bygd, var det for det meste til den, der lå nærmest ved det gamle tingsted.

Navne, der refererer til galger, findes ved fem tingsteder, og i alle tilfældene er de fundet ved de historiske tingsteder og ikke ved de ældste tingsteder. Galger blev normalt rejst på et højtliggende sted, hvor alle let kunne se dem. Det var meget vigtigt, at så mange som muligt ved selvsyn kunne se, hvilken straf, der tilfaldt den, der begik alvorlige forseelser.

Ørðavík on Suðuroy © Arne ThorsteinssonZoom Suðuroy

Tinget blev afholdt i bygden Ørðavík midt på øen nærved det gamle tingsted oppe i fjeldet ovenfor bygden. Det siges, at deltagere i tinget slog deres telte op i Tjaldavík lidt syd for bygden.

Sandoy

Tingdistriktet omfattede øerne Sandoy, Skúvoy og Dímun. Tinget blev holdt på gården í Trøðum i bygden heima á Sandi, her finder man en stor flad sten, der bliver kaldt Tingborðið (tingbordet).  Det ældre tingsted menes at have været længere østpå, millum Vatna, et sted mellem de to små søer, der ligger i dalen.

Vágoy

Det historiske tingsted var på gården Rygsgarður i bygden Miðvágur. Ved Giljanes på grænsen mellem bygderne Miðvágur og Sandavágur, viser en kampesten kaldet Gálgasteinur, at her har der engang været en galge.

Tingborði (the Thing Table) on the farm í Trøðum in Sandoy © Frank BradfordZoom Streymoy

Dette er nok det tættest befolkede distrikt i landet, der omfatter øerne Streymoy, Nólsoy, Hestur og Koltur. Tingstedet lå i bygden Kollafjørður, hvor et af husene ved kirken bliver kaldt í Tinggarðinum (i Tinggården). Lidt udenfor bygden var galgen, og man fortæller også om et sted, hvor de dømte kunne redde sig selv, hvis de klarede at nå dertil.

Eysturoy

Tinget på Eysturoy lå i bygden Selatrað. Sagnet viser til en stor sten, Tingsteinur, skønt tinget nok er holdt indendørs. Tæt ved kysten findes stednavnet á Gálga (ved galgen). Det er historisk dokumenteret, at en tyv blev hængt i Selatrað i 1626. Det gamle tingsted menes at have været ret langt fra Selatrað, ved et sted mere midt på øen kaldet Stevnuválur.

Norðoyar

Tinget i bygden í Vági, det der senere blev til Klaksvík, omfatter de nordlige øer Borðoy, Kalsoy, Kunoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Det gamle tingsted oppe i fjeldet nord for Klaksvík ligger så midt i distriktet, som det er muligt. Her finder man en kampesten kaldet Tingsteinur (tingstenen), og rundt omkring den er der rejst nogle mindre sten. Stedet kaldes í Køtlum.

Hvad findes i nærheden

Tórshavn

Nordic House, Tórshavn © Frank BradfordZoom Tórshavn er en livlig by med flere hoteller, restauranter, caféer og barer. Der er et bibliotek midt i byen med wi-fi og internet, derudover er der flere museer, sportsfaciliteter, parker og en række spændende butikker. I Kunningarstovan, turist- og informationskontoret midt i byens hjerte, finder du alt, hvad du har brug for: kort, fartplaner, brochurer og souvenir, og personlig vejledning og hjælp, hvis du har brug for det. (www.visittorshavn.fo) Byen er en spændende blanding af nye og gamle huse og bygninger. Nordens Hus, et kulturhus i udkanten af midtbyen, er et fantastisk eksempel på moderne arkitektur og rummer et bredt udvalg af kulturelle arrangementer.

Den gamle by

Den gamle by strækker sig fra spidsen af Tinganes til bymidten med Færøernes Lagting og Rådhuset. Få en fornemmelse af den gamle by, tag en slentretur gennem 1000 års historie, der begynder yderst på Tinganes, hvor færingerne har holdt ting siden det 9. århundrede, forbi de gamle røde pakhuse fra monopolhandelens tid, ad smalle krogede gader med små sorttjærede huse med græstørv på taget til Lagtinget, bygget i 1856.

Skansen

Den første skanse i Tórshavn blev bygget af den færøske helt Magnus Heinason i 1580. I 1630 blev den nuværende skanse genopført samt to nye på Tinganes for at beskytte handelen mod sørøverangreb. Den ene skanse på Tinganes blev snart fjernet, og den yderst på næsset blev i 1749 erstattet med et pakhus, som i 1906 blev bygget om til privat bolig. I 1957 købte Færøernes Landsstyre (regering) denne og de øvrige bygninger yderst på Tinganes, der i dag rummer bl.a. lagmandens administration.

Kirkjubøur

St Magnus Cathedral and modern parish church, Kirkjubøur © Frank BradfordZoom Bygden Kirkjubøur er en af Færøernes mest populære turistattraktioner. I middelalderen var det øernes religiøse og kulturelle centrum, her var præsteskole, og her boede biskoppen indtil reformationen i midten af 16. århundrede. Ruinen af St. Magnus Katedral fra det 14. århundrede, den ældre St. Olavs kirke, nu sognekirke, den gamle Roykstova (røgstue), en af verdens ældste tømmerbygninger, anses for at være Færøernes vigtigste kulturarv. Bondegården er fra 19.århundrede, den er bygget ovenpå murene fra den oprindelige bispegård fra middelalderen. Roykstovan, den mere end 700 år gamle tømmerbygning, er en del af bondehuset, men også et lille museum. Museet og sognekirken har åbent hver dag om sommeren og efter aftale om vinteren. (Guidet bustur fra Tórshavn en gang om ugen om sommeren: www.tora.fo)

Vestmanna Fuglefjelde

Bådturen fra Vestmanna til fuglefjeldene nord for bygden er et must for de fleste turister. Om sommeren er der flere ture hver dag. Turene er dog afhængige af vejret. (www.visit-vestmanna.com) 

Mykines

Hvad med at besøge på den vestligste ø Mykines, et paradis for fugleinteresserede. Det var engang en stor og levende bygd, i dag bor her kun ganske få mennesker om vinteren, men om sommeren vågner øen af dvalen, når tusindvis af især søfugle vender tilbage til ynglepladserne, og turister kommer fra nær og fjern. Naturen er fantastisk, og man må se sig for, når man går mellem lunderne på turen ud til Færøernes vestligste fyrtårn. Der ude på de dramatiske klipper yngler sulerne, den eneste sulekoloni på Færøerne.

For at komme til Mykines må man sejle med en lille færge fra Sørvágur eller tage med helikopteren fra lufthavnen. Mykines er den vestligste ø, og pludselige forandringer i vejret og oprørt hav kan af og til gøre rejse ganske uforudsigelig. Men der er en lille café med overnatning, og der er offentligt toilet i bygden.

Turistinformation

Besøg Færøerne

Færøerne har et dramatisk landskab med uberørt natur og et utroligt dyreliv, der tiltrækker turister fra hele verden. Man kan komme helt tæt på søpapegøjer (lunder), suler og den sky stormsvale, fårene er overalt og de små hårdføre heste, er en særlig færøsk art. Her er fred og stilhed og en afslappet livsform, den færøske kultur og historie er nærværende overalt.

Det færøske landskab er storslået og betagende. Mod vest rejser landet sig med høje stejle klipper, mens østkysten er mere åben med fjorde og lavere kyster. De grønne bjergskråninger brydes af forrevne klipper, basaltlag, dannet af vulkansk aktivitet for 60 millioner år siden. Hver region har sin egen karakteristik fra det nordligste forbjerg, Enniberg, til fyrtårnet ved det sydligste punkt, Akraberg.

En vandreferie giver en fornemmelse af det virkelige Færøerne. Øerne er små, og det højeste fjeld, Slættaratindur, er kun 882 m højt, men landskabet er meget kuperet, så det kan være ganske udfordrende. Eller hvad med at forsøge at fange laks eller ørreder i elvene og søerne, eller prøve fiskelykken fra kysten eller fra båd på dybt vand. For en mere aktiv ferie er det muligt både at surfe og ro i kajak. 

Kultur og historie

Det færøske sprog har rødder i oldnordisk, og man har en enestående skat af kvad og gamle ballader, der er bevaret ved mundtlig overlevering. En af de mest enestående kulturelle skatte på Færøerne er den færøske kædedans, hvor man danser i en bugtende ring til akkompagnement af de gamle kvad om konger og helte, krig og kærlighed, nogle kvad har flere hundrede vers! For kunstelskeren er Listasavn Føroya, kunstmuseet, et absolut must, og der arrangeres temarejser for dem, der interesserer sig for at tegne, male og fotografere.

Ólavsøka, St. Olavs dag, den 29. juli er nationaldag. Den officielle åbning af lagtinget fejres i Tórshavn ved flere ceremonier og festligheder i en 2 dages fest. Man kan sige at festen begynder d. 28 kl. 14 med en parade og derefter kaproning. Lagtingets åbning begynder d. 29. med procession til kirken og derefter lagtingets åbning, og slutter kl. 24 med fællessang midt i byen, hvor man anslår 6-8 tusind færinger og gæster synger og danser kædedans til den lyse morgen. Der er byfester og festivaler i mange bygder, og særlig opmærksomhed samles om kaproningen i færøske både. I juli afholdes G! Festivalen på stranden i den lille bygd Gøta. Festivalen, med både færøske og internationale musikere, er kendt langt ud over landets grænser.

Infrastruktur

Afstandene på Færøerne er små, man kan rejse med offentlig transport fra Tórshavn ud til alle afkroge af landet og tilbage igen samme dag. Der er, især i sommerperioden, gode bus- og færgeforbindelser til centrale dele af landet, men lidt mere sparsomme til mindre øer og afsides beliggende bygder. En bro og et par undersøiske tunneller forbinder hovedøerne.

Der er helikopterservice 3 gange om ugen om vinteren og 4 gange om sommeren. Det er ikke dyrt at flyve, men lokalbefolkningen i de fjerneste bygder har prioritet, og man kan ikke bestille returbillet.

Fartplanen til busser, færger og helikopter kan ses på www.ssl.fo, helikopterfartplanen ses også på www.atlantic.fo

Rejse til Færøerne

Der er flere muligheder for at komme til Færøerne. M/F Norrøna sejler efter en ugentlig fartplan mellem Hirtshals, Tórshavn og Seyðisfjørður (Island). Om sommeren er sejladsen udvidet således, at Norrøna sejler 2 gange om ugen mellem Hirtshals og Tórshavn.

Atlantic Airways har en sommer- og vinterfartplan. Om vinteren er der 2 daglig forbindelser mellem Færøerne og København og 2 fly om ugen til Reykjavik og Billund. Om sommeren er stiger frekvensen på København, Billund og Reykjavik, dertil kommer 2 fly om ugen til følgende byer: Aalborg, Bergen, Barcelona og London.